mandag den 9. december 2013

Ta-Da, kan være mange ting.

Jeg var lige ved at tro, at jeg måtte opgive mit nye Ta-Da-fokus allerede ugen efter jeg havde præsenteret det. Den forgangene uge har nemlig været præget af sygdom. Alle i familien har været nede en dag eller to, undtagen mor, her. Så jeg har ikke en lang række Ta-Da-billeder at vise frem.

Heldigvis fik jeg - med lidt hjælp fra en klog ven -  den forståelse på plads, at Ta-Da jo ikke handler om at få præsteret en masse. Det er jo nøjagtig lige så meget Ta-Da at fortælle om, hvordan vi klarede sygdom og manglende søvn og alligevel fik den raske del af familien afsted på arbejde og i skole eller at vi alligevel fik aftensmad hver aften.

En anden Ta-Da-oplevelse var Julefesten på Bjørns skole. For det første fik vi lov at se den film som børnene selv havde lavet på skolens iPad. Det havde udviklet sig til et større projekt, hvor eleverne dels fik leget med forskellige visuelle effekter, men mindst lige så vigtigt - de fik arbejdet sammen på trods af deres forskellige udfordringer. Så mor er meget stolt
For det andet var der børnediskotek og Bjørn overvand sin egen modstand mod at danse frit. Først var han nemlig meget vred over, at der ikke var "JustDance" på diskoteket. Det er et dansespil til Wii, som viser danseserier til forskellige populære sange. Når det er på, så ved man, hvordan man skal danse til lige det nummer og det er en stor trykhed for Bjørn. Men det endte altså med at han alligevel dansede... og i næsten en time. Så Ta-Daaaa!

Og så nåede jeg da forresten også at få lavet en adventskrans. Jeg er så tilfreds og stolt af den, så selvom den først var klar til 2. søndag i advent, har jeg lyst til at sige Ta-Daaa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mange tak for din kommentar