fredag den 27. september 2013

Jeg holder af hverdagen...

Kender du de familier, hvor mor smilende fortæller, at bestemor henter unger hver tirsdag. Og når hun nu er der, tager hun også lige en tur med støvsugeren, ordner vasketøj og laver lækker aftensmad. Kender du dem? Nogen vil måske straks hævte, at jeg da bare er misundelig... og ja... de har helt ret! jeg er grøn af misundelse.
For mig er det en udfordring og af og til også en kamp, at få hverdagen til at hænge sammen. Det tror jeg det er for mange børnefamilier, med eller uden diagnoser.
Men hvis jeg nu drømte mig til en hverdag, med en rar og overskudsfyldt bedstemor - og også gerne en handy bestefar, der lige gik en runte med skrugetrækker osv. - gerne med Johannes i hælende - Ja hvis og hvis... hvad ville jeg så bruge den ekstra tid på? Jeg har en ide om at i de før omtalte familier, bruges tiden på at arbejde. At gøre karrierer. Lægge en længere arbejdsdag, når bedste passer og så gå tidligere de andre dage. 
Men jeg skal ikke arbejde mere. Jeg arbejder 32 timer. Det er jeg ansat til og det bruger jeg. Jeg arbejder tit om søndagen (sådan er det jo i en kirke) og ofte en aften om ugen, men så holder jeg fri på andre tidspunkter, så jeg ender på 32 timer om ugen i gennemsnit. Hvis jeg for et øjeblik glemmer Jante, vil jeg sige at jeg både er effektiv og dygtig til mit arbejde. Men jeg vil ikke arbejde mere. 
Kan jeg så tillade mig at drømme om en bedstemor der passer børn? For hvad skal jeg så lave? Slappe af - være alene - jamen er det ikke lidt for luksus-agtigt?
Tirsdag har jeg en rigtig lang dag fordi jeg har legestue om morgnen og derfor møder ind senest 8:30, og så minikonfirmander om eftermiddagen, som først slutter kl 17. I tirsdags havde jeg oven i købet et møde om aftenen fra 19-21. Naturligt nok var jeg godt brugt og træt om onsdagen. Derfor gik jeg hjem kl 13. Jeg hentede først Johannes kl 15:30. Jeg havde altså to en halv time for mig selv. Og hvad lavede jeg der? Tja... spiste frokost, drak kaffe, satte to vaskemaskiner over og hang den ene op, stirrede ud i luften og lavede lidt i min smash book.
En stemme i mit hovede siger, at det ikke er til fordel for mine børn. De skal undvære deres mor tirsdag eftermiddag og tirsdag aften, og får ikke ekstra mor-tid onsdag. En anden stemme siger, at havde jeg hentet kl f.eks. 14, så havde jeg været overstimuleret og træt og sikkert også sur.

Hmm... jeg tænker videre...

2 kommentarer:

  1. Kære Signe. Jeg arbejder 30 timer, har hjælp til rengøringen, og har fast fri hver fredag, hvor jeg kun sjældent har børn hjemme. Jeg bruger noget af tiden på huslige ting, men mest af alt gør jeg hvad jeg har lyst til. Jeg læser bøger og blogs, skriver blog, shopper, går på cafe med veninder og sover middagslur, og alt det gør jeg med god samvittighed. Fordi jeg ved at det kommer min familie til gode, fordi det er det, der giver mig overskud til weekenden. Jeg elsker at være sammen med min familie, men det er krævende at have to børn med så forskellige behov, og altid at være på forkant med begivenhederne, så det ikke bliver for meget for Aksel. Og jeg er ganske enkelt en bedre mor, når jeg også har følelsen af at der er plads og tid til mig. Og Signe, du har tre børn! Nyd dine frirum når du kan. De bedste hilsner Janni

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Janni
      Mange, mange tak for dit svar. Din hverdag lyder meget som min. Er på 32 timer, her rengøringshjælp og fri om fredagen (det er endelig gået i orden). Derfor kan jeg virkelig bruge dit svar... Og du har så meget ret - det kræver meget konstant at være på forkant.
      Tak fra Signe

      Slet

Mange tak for din kommentar