onsdag den 18. april 2012

Lykken ved en kuffert

Da vores store søn var lille var han det eneste barn i omgangskredsen, så når vi var nogen steder, var der aldrig legetøj eller andet han kunne underholde sig med. Derfor indførte vi at han havde sin egen kuffert med legetøj med. Nu har næsten alle venner og familie børn, og vores lille søn nyder godt af deres legetøj, som også er nyt og spændende for ham. Alligevel købte jeg forleden i SøstreneGrene en kuffert til ham og glæden var stor. Alt hans gamle kedelige legetøj fik nyt liv af at blive lagt med i kufferten, hvor man kan tage det op og lægge det ned, og tage det op og lægge det ned og …

Kom helt til at tænke på Æslet fra Peter Plys, når det har fødselsdag og får en sprunget ballong af Grisling og en tom honning krukke af Plys. J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mange tak for din kommentar