Flagguirlande på vej

Jeg kan bare ikke vente med at vise disse vimpler, som skal blive til en flagguirlande. Ved ikke om jeg er mest tilfreds med resultatet eller den kendsgerning at jeg har taget mig sammen og været kreativ. Jeg elsker at være kreativ, men har svært ved at finde overskuddet.

Diskussioner på diskussioner på diskussioner # 2

Når tingene ikke kommer af sig selv, må man hjælpe dem på vej. Det er nok de færreste der oplever at deres børn helt af sig selv kommer og siger: "tror du ikke jeg er stor nok til selv at klare nogle flere ting? F.eks. kunne jeg da godt selv smide mit vasketøj i kurven, eller stille min madkasse i opvaskemaskinen." Ikke hjemme hos mig ihvertfald.

Det kan godt være, at nogle forældre er så meget på forkant, at de for længst har lært deres børn disse småting - længe før de er ved at skrige over følelsen af at være en mellemting mellem en blæksprutte, en tjener og en rengøringskone.

Som tidligere nævnt er det ikke nok at sige den slags hjemme hos os. Jeg gentage "vær sød at hænge din jakke op" 1000 gange, og vil stadig finde børnejakker smidt i entreen. Men visuelkommunikation... det virker...nogen gange

Lidt løvemor er man vel!!!

Vi er begyndt at øver selvtransport med den store. Dvs. at han skal lærer at komme selv fra sin skole i Valby til vores hjem i Vanløse. Foreløbig øver han sig i turen med toget, som han er van til at tage sammen med enten mig eller min mand. Mandag fulgte hans pædagog ham fra skole og med toget. Jeg stod på Vanløse st. og ventede. Allerede tirsdag havde han mod på at prøve togturen selv. Altså, pædagogen fulgte ham til Valby st. og jeg stod på Vanløse. Og det gik så fint. J

Men lidt løvemor er man vel så jeg stod der i god tid. Og da pædagogen først kan følge ham kl. 16, var jeg nød til at have de to andre unger med - ellers ville de blive hentet meget sent. Hvad gør man så?

Jep... Godt med puder og tæpper i Christianiaen - ungerne oven i - kan vi mon være i elevatoren på stationen? - jo det gik. Hvem har også sagt at eftermiddagsleg skal foregå hjemme i stuen? Så midt i togaflysninger og travle mennesker på vej hjem fra arbejde, sad vi og hyggede. Fik godt nok nogle "har hun tænkt sig at skulle have den der med toget-blikke"

Men glæder mig nu alligevel til han kan finde helt hjem selv.

Liljer - lavet ved Gospel & Gulerødder 13.4.12

Det fine ved disse liljer er at de er lavet ud fra en aftegning af en hånd.

• Tegn hånden og klip den ud.
• Rul bladene (fingrene) om en blyant, så de buer. 
• Derefter samles blomsten (hånden) om en piberenser som bliver blomstens støvdragere.
• Brug en anden piberenser som stilk.
• Buk et stykke grønt papir på midten og klip to blade der sidder sammen.
• Klip et lille huld så bladene kan trækkes på stilken og bu evt. også disse blade over en blyant.

Lykken ved en kuffert

Da vores store søn var lille var han det eneste barn i omgangskredsen, så når vi var nogen steder, var der aldrig legetøj eller andet han kunne underholde sig med. Derfor indførte vi at han havde sin egen kuffert med legetøj med. Nu har næsten alle venner og familie børn, og vores lille søn nyder godt af deres legetøj, som også er nyt og spændende for ham. Alligevel købte jeg forleden i SøstreneGrene en kuffert til ham og glæden var stor. Alt hans gamle kedelige legetøj fik nyt liv af at blive lagt med i kufferten, hvor man kan tage det op og lægge det ned, og tage det op og lægge det ned og …

Kom helt til at tænke på Æslet fra Peter Plys, når det har fødselsdag og får en sprunget ballong af Grisling og en tom honning krukke af Plys. J

Vores ”fantastiske” madplan

Det er altså ikke fordi maden på denne uges madplan er særlig fantastisk, men planen i sig selv er fantastisk. For fire år siden mente vores store søn ikke at vi nogen sinde fik det han kunne li´ til aften. Vi fik derimod altid ulækkert mad, som han ikke kunne li´... ja som faktisk ingen i hele verden kunne li´. På det tidspunkt var det eneste han mente han kunne li´ købe pizza… mmm.

Så indførte vi madplanen. Nu kunne han se at vi faktisk fik noget han også kunne li´. Til at starte med var der pizza på en gang om ugen (HJÆLP), men han lærte at han jo også godt kunne li´ spagetti med kødsovs, pastasalat (hvis den serveres i mange små skåle så man selv kan blande)pitabrød og tomatsuppe. Og han kunne godt holde ud at spise kartoffelsuppe, ris og karrysovs (hvis det ikke blandes) og tuntærte. Han kunne også godt acceptere at vi nogle dage spiste noget han ikke kunne li´, men som lillesøster, mor eller far kunne li´.

Mængden af retter, som han accepteres er langsomt blevet udvidet. Og nu har vi tilmed indført at mandag skal vi prøve en helt ny rat… hvis da ellers mor kan finde på noget (det kunne hun ikke i denne uge). 

Diskussioner på diskussioner på diskussioner

Pyh…med tre børn og begge forældre på arbejde er det svært at finde tid til at blogge…men, i dag skal jeg på aftenarbejde og derfor har jeg givet mig selv lov til et besøg på en lækker morgencafe, sammen med min computer.
I vores familie er redningsplankerne på stressede dage, faste aftaler… og hvis det skal virke, skal de også visualiseres. Men men men, det er langt fra altid,vi har overblikket til at få lavet disse aftaler.
For to år siden havde vi denne plan.

Det fungerede faktisk godt, men på et tidspunkt måtte vi droppe ideologien. Nu må man spille alt det computer man vil. Og efter Ramasjang kom på sendeplanen, er tv-forbruget også steget gevaldigt.

En regel vi stadig holder fast på er ”reglen for de sædvanlige eftermiddags kiks”(ja vi spiser kiks om eftermiddagen – også chokoladekiks). Man må få 6 almindelige kiks f.eks. Digestiv, Marie kiks el.l. og 2 kage kiks f.eks. chokoladekiks,Bastonie kiks el.l. Er man stadig sulten efter af have spist de sædvanligekiks, så er der frugt og knækbrød uden begrænsning.

Før vi havde denne noget rigide regel, havde vi dagligt lange laaange diskussioner om hvad man måtte spise om eftermiddagen. Det skal lige siges at min store søn pga. sin ADHD får Medikanet (det samme aktive stof som Retalin) og derfor ikke har nogen appetit så længe medicinen er i blodet. Selvom vi ”tvinger” ham til at spise lidt frokost, er hans blodsukker virkelig lavt kl. 15:30, når medicinen klinger af og appetitten vender tilbage. Og jeg kan godt glemme alt om at få ham til at spise rugbrødsmadder – hvilket jo heller ikke er det jeg selv har lyst om eftermiddagen.

Påske-dags-æg - lavet ved børnehjørnet 8.4.12

Uopdragende unge?

Så oplevede jeg det igen! Min søn opfører sig yderst uhensigtsmæssigt, og mennesker der oplever det reagere med holdningen "skal den dreng da ikke lærer at opfører sig ordentligt!" - øv.

Jeg kan huske min mand og jeg en gang oplevede en pige med Down syndrom, der råbte højt under en gudstjeneste. Folk vendte sig forargede om, men da de så på pigen at hun havde et handicap, smilede de overbærende til pigen og hendes forældre. Min mand så på mig og hviskede: "hvor ville det bare være rart, hvis autisme kunne ses".

Vi er lykkelige over at vores søn ikke har et alvorligere handicap end autisme og ADHD, men hold k.. hvor er det nogen gange svært at møde forargede eller dumsmarte kommentarer fra folk i toget, på gaden, i butikker osv.

Jeg lavede engang et "visitkort" som jeg havde tænkt mig at uddele til sådanne bedrevidende folk. Jeg må indrømme at jeg aldrig har brugt det, men processen med at skrive det og tanken om at jeg har det i min pung har hjulpet mig mange gange.

Daniel i løvekuglen - lavet ved Gospel & Gulerødder 9.3.12

Mens jeg venter på en tulipan

Det er nu 4 år siden at min store søn fik sin diagnose. Det var en virkelig svær tid. Hele min verden blev vendt på hovedet og jeg havde meget svært ved at forestille mig en bare udholdelig hverdag for min søn - og for hele min familie. Men langsomt faldt tingene på plads. For mig hjalp det da jeg indså at man jo aldrig ved vad fremtiden vil bringe. Måske vil min søn aldrig blive som jeg forventede, men det er ikke det samme som at han ikke ville blive glad og tilfredst - måske bliver han endda mere glad og tilfreds end jeg kan forestille mig

Senere har jeg lavet denne lille skitse for at illustrere at mens jeg forgæves venter på at han bliver en tulipan, er han vokset mig over hovedet som et smukt træ.

Og tiden forsvandt!!!

Computeren gik i stykker! Barslen sluttede! Og tiden forsvandt!!!
Men nu har jeg et par fridage og min søde mand har skaffet mig en ny computer, så kan jeg jo prøve at blogge lidt igen.

Her er lidt påske- krea -hygge